Published On: 22. september 2021

I Columbus er vi optaget af at dyrke børnefællesskaberne, da vi ved, at det at være en del af et fællesskab, er en vigtig brik i barnets udvikling. Vi vægter både de små og de store fællesskaber højt. Nogle fællesskaber opstår spontant børnene imellem, andre fællesskaber opstår gennem voksenstyrede aktiviteter. Derfor er der hver fredag bål dag i Columbus, hvor alle tre stuer er sammen omkring bålet. Inden bålet tændes, er der fælles oprydning og indsamling af legetøj rundt på legepladsen. Efter endt oprydning og med bålet som det fælles tredje, skabes der mange små unikke fællesskaber, hvad enten det er mens der snittes gulerødder til kødsauce, eller mens vi sidder stille og forventningsfuldt og lytter efter at popcornene begynder at poppe i gryden.

Sanne Kuhlmann

Columbus

Del denne historie, vælg din platform!