De små synger sammen dag
Dagplejen i Munkebo deltog i år, i den landsdækkende SMÅ SYNGER SAMMEN DAG, hvor emnet var TING PÅ HJUL.
Alle børn og voksne havde i ugerne op til, øvet sangene, som de skulle synge på selve dagen. Dagplejerne havde inviteret beboerne fra plejehjemmet Lindhøj og Rehabiliteringen på Toften med til dagen.
Dette til stor glæde for små som store. Der blev sunget, leget med bolde og balloner. Da alle sange var sunget var der kaffe og kage til gæsterne og frugt og brød til børnene.
Glade kunne de ældre fra Rehabiliteringen og Lindhøj køre hjem igen, vel vidende om, at de en anden gang vil få en invitation til sådan et arrangement. Måske de ældre er så heldige, at dagplejen kommer på besøg på Lindhøj og Rehabiliteringen.