Juleforberedelser

Julen står for døren og der er forberedelser i gang rundt omkring i dagplejen. Den ene dag mødtes to dagplejere og deres børnegrupper for at lave snemænd sammen. Der skulle arbejdes for sagen. Først skulle der smøres lim på glas med en pensel, hvorefter der skulle kokos på. Børnene kunne vælge, om de ville rulle glasset eller om de ville bruge en ske til at få det på med.

Med fokus på finmotorikken skulle der sættes øjne, næse og mund på. Det var om at holde tungen lige i munden så det blev sat godt fast.

Udover fokus på finmotorik, blev der også brugt føle og lugtesansen.

Mens børn og voksne spiste sammen, begyndte det at sne udenfor, hvor heldig kan man have lov til at være.

Del denne historie, vælg din platform!