I dagplejen arbejder vi både med læseleg og science. I dag blev disse to ting smeltet sammen, idet en gruppe dagplejere og deres børn lavede læseleg med ”Kaj vil ha´ æble” og kværnede æbler til most. Det var med stor interesse der blev kigget på maskinen som kværnede de hele æbler. Mange gange hørte vi ordet ”wauw” mens æblerne forsvandt ned i tragten og kom ud som flydende most.
Til stor jubel og glæde, var der most til alle, store som små. Mums hvor det smagte.
I onsdags havde vi en helt særlig dag i børnehaven! Vi gik en hyggelig tur til Multiparken, hvor der ventede en stor overraskelse. På vejen opdagede vi små røde nissehuer, som lå gemt rundt omkring. Vi fulgte dem spændt – og gæt, hvem vi fandt?
Det var selveste julemanden! Han stod der med sit store smil og en sæk fyldt med lækkerier til os. Børnene var ellevilde og fik en snak med julemanden, som lyttede nøje til deres ønsker.
Det var en dag fyldt med glæde, smil og masser af julehygge. Tak til alle børnene for deres gode humør og nysgerrighed – det var en tur, vi sent vil glemme! 🎅🌟